Skrevet af
Rene´ Lauritsen, d.
13-12-2009
Hej med jer
Nu er det to uger siden at vi hentede Diesel , så nu må I hellere lige få en hilsen fra ham og os.
Det går helt fantastisk , og jeg tror slet ikke at han savner jer mere. Han faldt til lige med det samme , og er allerede blevet totalt uadskillelig fra hans nye storebror Nikko(Tysk korthårshan på 3 år) De første par dage syntes han nu at Nikko var lidt stor , men allerede den 3. nat kravlede han op og sov hos ham. Han er sammen med mig hver dag , så han møder en masse forskellige mennesker , de får alle lige besked om hvem der bestemmer. Men derefter vil han gerne snakkes med. Trapperne til kontoret på 1. sal , lærte han at klare allerede efter en uge , så nu er han mobil i hele huset , hvad han også benytter sig af må man sige. Vi er lige kommet hjem efter en forlænget weekend i sommerhuset i Sverige. Det gik også fint . Vi var lidt spændte på den 7 timer lange køretur hver vej , men begge veje gik uden problemer , og kun med en tissepause pr. tur. Diesel godkendte huset , og hyggede sig rigtig sammen med Nikko i den nyfaldne sne ude i skoven. Om aftenen var vi helt bekymret for ham , han lå nærmest bevistløs foran brændeovnen , men der kom dog liv i ham igen (så rigeligt)
Siden vi fik Diesel hjem , har der kun været et enkelt uheld indenfor , og han sov igennem allerede den første nat. På trods af at han er MEGET livlig og nysgerrig , har han endnu intet ødelagt.
Alt i alt syntes vi , at vi har været utrolig heldige med , at det netop blev Diesel , der blev vores nye familiemedlem. (vi tror han er enig !)
Med venlig hilsen
Diesel , Ane og Rene´